Om

I min psykolog- og konsulentpraksis tilbyder jeg samtaleterapi for voksne, unge og par, samt udviklingsforløb og supervision for ledere, medarbejdere og organisationer, gruppe- og netværksfacilitering.


Det centrale for min terapeutiske praksis er dig- og det der er aktuelt for dig. Det er dig og din oplevede virkelighed, der er det centrale for det arbejde, vi sammen skal udføre. Et forløb hos mig skræddersyes og tilpasses dine individuelle behov.
 
Jeg tilbyder individuel og parterapi til voksne og unge. Mine arbejdsområder er blandt andet trivsel, stress, selvkritik, samt eksistentielle, emotionelle og relationelle udfordringer, privat som arbejdsrelaterede.
 
Udover samtaleterapi arbejder jeg med udviklingsforløb og supervision for ledere, medarbejdere og organisationer.

Psykologfagligt spænder jeg bredt. Jeg trækker på både humanistisk, eksistentiel, narrativ og kognitiv tænkning og metode.
 
Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet. Jeg er certificeret Par-tjek vejleder samt har en efteruddannelse i EmotionsFokuseret terapi. Jeg er et nysgerrigt og vidensbegærligt menneske, som kontinuerligt søger ny viden og personlig udvikling: jeg deltager derfor løbende på kurser, konferencer mm.
 
Siden 2013 har jeg arbejdet med ansatte og frivillige i NGOer- bl.a. som leder og underviser- samt udviklet undervisningsforløb. I 2017 blev jeg tilknyttet Red Barnet Ungdom som ekstern supervisor/konsulent.
 
Endeligt kan jeg nævne, at jeg har 20+ års erfaring som iværksætter og  virksomhedsejer. Her har jeg beskæftiget mig med opbygning af virksomhed, håndværk, produktion, salg,
marketing og ledelse.
 
Jeg har lokale hos lægehuset 2100 Østerbro, Lyngbyvej 28, 2. sal, 2100 København Ø
 

Du/I er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.

Om min praksis

Individuel- og parterapi​​

Jeg tilbyder individuel og parterapi til voksne og unge. Mine arbejdsområder er blandt andet trivsel, stress, selvkritik, samt eksistentielle, emotionelle og relationelle udfordringer, privat som arbejdsrelaterede.
 
Jeg ser det som min fornemme opgave i samspil med dig at generere indsigt og udvikling, som gør en forskel i dit liv og din trivsel.
 
Som psykolog og menneske er jeg nærværende, nysgerrig og har et stort engagement. Du vil blive mødt empatisk, anerkendende og autentisk. Mine styrker i det terapeutiske rum er at skabe tillid, ro og indsigt- et trygt rum, med plads til både grin, gråd, vrede og glæde.

 

 
 

Individuel- og parterapi​

Arbejds- og organisationsopgaver​

Kernen for mit organisations- og erhvervspsykologiske arbejde er at facilitere udviklingsprocesser, som skaber indsigt og lokalrelevant læring, der er direkte anvendelig i praksis. Jeg arbejder ikke ud fra et fast koncept. Det er de konkrete og aktuelle udfordringer og behov, der danner afsæt for processen. Forløbet designes og skræddersyes i partnerskab med dig/jer.


Jeg trækker på en række forskellige arbejdsmetoder og værktøjer, som overordnet har et personcentreret perspektiv til fælles, hvor den enkelte medarbejders oplevelser og erfaringer rummer et udviklingspotentiale både på det individuelle og det kollektive plan. Et potentiale for indsigt, nye ressourcer og ny viden.

Arbejds- og organisationsopgaver

Par-Tjek​

Føler I, at parforholdet er slået på autopilot, og hverdagens pligter ikke levner meget tid til jer selv og hinanden? Savner I nogle gange tosomheden og det, der engang var? Eller ønsker I at styrke jeres forhold ved at blive mere bevidste om hinanden og jeres relation? Så er det måske nu, I skal investere i parforholdet ved sammen at tage et Par-tjek.


Et Par-tjek består af to samtaler á 90 minutter baseret på en indledende spørgeskemaundersøgelse (hver udfylder sit) og en personlig feedbackrapport.

Par-Tjek

Jeg har lokale hos 2100 lægehuset Østerbro, Lyngbyvej 28, 2.sal, 2100 København Ø

 
Jeg tilbyder også sessioner i weekend og ydertimer.